Seminar om fremtidens fiskefartøj

Invitation til seminar 26. april 2016

Kære medlem

Seminar om fremtidens fiskefartøj

Har du ideer til ”fremtidens fiskefartøj”? Er du interesseret i den nyeste udvikling vedr. fiskefartøjer? Eller vil du bare gerne høre om det nyeste nye inden for fiskefartøjer. Så skal du måske tilmelde dig til Fiskeriet Servicefags seminar om fremtidens fiskefartøj!

Nogen vil sige at hver gang der bygges et nyt fiskefartøj, så bygges der et ”fremtidens fiskefartøj”, men derfor kan man jo godt prøve at kigge lidt i ”spåmandskuglen” for at se hvad der er på vej? – Så det gør vi.

For Fiskeriets Servicefag er det vigtigste at bidrage til at udvikle samarbejdet mellem fiskere og virksomheder – derfor inviteres fiskere, fiskeriskoleelever og virksomheder til at deltage i dette seminar hvor vi kan høre om, diskutere om og komme med ideer til, hvad vi synes ”Fremtidens banebrydende fiskefartøj” skal byde på.

Et banebrydende fiskefartøj”

Er det optimale fiskefartøj bygget? Med afsæt i det hollandske fiskefartøj MDV-1 Immanuel er tankerne om et dansk banebrydende fiskefartøj opstået. Hvis man samler erhvervet, forskere og interessenter omkring byggeri af et dansk fiskefartøj, kan vi så sætte en ny standard til gavn for erhvervet og servicefagene?

Præsentation af Fiskeriskolens ansøgning til Velux Fonden. Skoleleder Søren Hyllen vil fortælle om projektet og tankerne bag ansøgningen.

Hvad siger værftet?

Her vil direktør Kent Damgaard, Karstensen Skibsværft prøve at kigge fremad, på baggrund af de nybygninger skibsværftet senest har afleveret, de nybygninger der er undervejs og de nybygninger der ”er på tegne brættet”. Hvad er der fokus på – og hvor sker udviklingen? Kan der spares mere på brændstof?

Gode ideer fra den maritime transport

Efter at have hørt hvad der sker i fiskerisektoren retter vi blikket ud. Hvilke tanker gør man sig i øvrigt i den maritime sektor. Vi bar bedt Jens Peter Balthersen, Lead Naval Architect i A. P. Moller-Maersk A/S fortælle hvad retning tankerne går i, når vi taler maritim transport.

Tid:  26. april 2016

Start-seminar kl. 9.30

Sted:  Skagen Skipperskole, Kuttervej 13, 9990 Skagen

Pris:  Deltagelse er gratis for et medlem pr. medlems- virksomhed, ligesom det er gratis for erhvervsfiskere (og elever). Hvis flere fra samme medlemsvirksomhed ønsker at deltage, skal der betales et gebyr på kr. 200 pr. ekstra deltager.

Ikke-medlemmer kan deltage mod et gebyr på 500,- kr.

Tilmelding: Fristen for tilmelding er fredag den 22. april 2016. Men send gerne din tilmelding hurtigst muligt.

Bestyrelsen ser frem til en spændende dag, hvor der både bliver mulighed for at høre nogle spændende oplæg, og bliver plads til hyggeligt socialt samvær. På bestyrelsens vegne

Ole Lundberg Larsen

Fiskeriets Servicefag
Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia
Tlf. 7010 4040 – Fax. 7545 1928 – E-mail.fs@dkfisk.dk

Endnu en fiskeriforening.dk Websteder-side